Symf top image
Symf top image

Projekter 2018 - 19

Tilbage til listen

INFO

Målgruppe: 2. - 3. klasse

Fag: Dansk, kristendom, billedkunst

Projektperiode: Hele året (lån af kostumer kun i okt. og nov.)

Omfang: 6 - 10 lektioner

Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding

Ved arken klokken otte

Et sted i verden, hvor der kun er sne og is og is og sne, står tre pingviner og diskutere, hvem Gud egentlig er. "Han er stor og mægtig, men desværre usynlig", siger to af pingvinerne. Den tredje pingvin svarer: "Hvis han er usynlig, kan man overhovedet ikke vide, om han findes!" Så begynder det at regne kraftigt, og en stresset due lander uelegant med billetter til Noas Ark. Men der er bare ét problem: Der er kun to billetter...

Dette er starten på den prisbelønnede og moderne version af fortællingen om Noas Ark. Børnebogen Ved arken klokken otte er skrevet af tyske Ulrich Hub og illustreret af Jörg Mühle og handler om nogle af de store, filosofiske spørgsmål de fleste børn før eller siden grubler over. 

Undervisningsmaterialet knytter sig til Ulrich Hubs lille fortælling og eleverne kommer her bl.a. til at arbejde med dialogisk læsning, filosofiske samtaler om etiske dilemmaer og læseteater. Der lægges endvidere op til at inddrage billedkunstfaget i forskellige kreative aktiviteter.

 

Som afslutning på projektet kan man spille læseteatret for et publikum. Hertil har vi fået syet enkle kostumer, som man kan låne at skoletjenesten. Det er muligt at booke en kostumekasse til låns i en uge.

Kostumerne er mulige at booke i oktober og november måned.

Kostumerne er booket i følgende uger: 40, 44, 45, 46, 47

Vigtigt: Når du tilmelder dig projektet, så husk at skrive i kommentarrfeltet, hvilken uge du ønsker at booke kostumerne.

 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Et eksemplar af bogen Ved arken kl. 8 
  • Lærervejledning
  • Klassesæt af elevhæfter med elevopgaver og læseteaterstykke


SYMF
Klosterplads 9, 4. sal
5700 Svendborg
mail@symf.dk
tlf.+45 2480 6018