INFO
Målgruppe: 8. - 10. klassetrinFag: Kristendomskundskab
Projektperiode: Uge 3 - 2023
Omfang: 3 lektioner + teaterforestilling
Tilmeldingsfrist: 15. august 2022

under huden - OBS VENTELISTE
Teater MÆRKVÆRK har skabt en forestilling, der handler om et dødsfald, og hvor vi følger tre venner, der får døden, sorgen og savnet tæt ind på livet, da deres fælles veninde Freja mister sin mor.
Vi er med, da de tre venner diskuterer, hvordan de skal opføre sig overfor Freja, nu hvor hun har mistet. Vi er med i overvejelserne om, hvordan man opfører sig til en begravelse, og om hvor lang tid der egentlig skal gå før hun er ovre sorgen og bliver sig selv igen.
Og ud over at give et indblik i de unges liv kaster forestillingen lys over nogle af de situationer, som de voksne i de unges liv kommer i. Det gælder for eksempel læreren, der skal fortælle klassen om Frejas mors død, Albertes forældre, der selv har mistet en søn og Frejas fars nye kæreste, der kommer ind i familien og både skal være noget for faren og for Freja.
I forestillingen kommer vi ind under huden på de unge og de voksne omkring dem og bliver klogere på, hvordan vi kan handle over for en elev, et familiemedlem eller en ven i sorg.
Før og efter forestillingen
SYMF tilbyder et kort undervisningsmateriale til forestillingen, der kan bruges i klassen til forberedelse og efterbearbejdelse af teateroplevelsen. Materialet sendes til læreren en måned inden klassen skal i teateret.
TID OG STED: Vi har booket forestillingen til at spille i Svendborg tirsdag den 17. januar og onsdag den 18. januar og i Rudkøbing på Langelands Efterskole torsdag den 19. januar. Vi lægger den endelige spilleplan efter tilmeldingsfristen.
Tilmeldte lærere modtager:
- Kort undervisningsmateriale til forestillingen