INFO
Målgruppe: 1. - 3. klasseFag: Kristendomskundskab
Projektperiode: Hele året
Omfang: 9 lektioner
Tilmeldingsfrist: Løbende

Fold en Bibel
Bibelen er en af verdens mest læste bøger igennem tiden, men hvad handler den egentlig om? Hvem har skrevet den – og hvor gammel er den? I dette undervisningsmateriale vil eleverne få en grundlæggende viden om Bibelen, dens oprindelse, opbygning og forskellige genrer.
Bibelen vil igennem forløbet blive opdelt i 8 temaer:
Det Gamle Testamente Det Nye Testamente
Loven Evangelierne
Historien om jøderne Apostlenes gerninger
Visdomsskrifterne Brevene
Profeterne Johannes Åbenbaringen
Arbejdet med de 8 temaer spejler hinanden, så eleverne hurtigt vil finde genkendelse og rutine i tilgangen til opgaverne. Forløbet er analogt og formidlingen sker igennem fortællinger, samtaler, leg og et kreativt produkt: En foldebog.
Foldebogen er enkel at lave, og når projektet er afsluttet, vil hver elev have sin egen foldebog, hvor billeder og ord giver eleven et overblik over Bibelens indhold og opbygning.
Tilmeldte lærere modtager:
- Lærervejledning
- Ark med klistermærker til foldebøgerne