Symf top image

Tilbage til listen

INFO

Målgruppe: 1. - 3. klasse

Fag: Kristendomskundskab

Projektperiode: Uge 5, 6, 8 og 9

Omfang: 5 - 7 lektioner

Tilmeldingsfrist: Senest 1. november 2023

Fest og faste – et forløb om fastelavn og fastetid

DER ER DESVÆRRE LUKKET FOR TILMELDING TIL FASTELAVNS-SANSEVANDRING. 

Vi har oplevet en overraskende stor søgning på dette tilbud i år, og har allerede alle dage i de 4 uger fuldt booket. Vi udbyder forløbet igen næste skoleår.

De fleste forbinder fastelavn med udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller, sjov og ballade. Men hvad færre tænker på er, at fastelavnsfesten oprindeligt var indledningen på en 40 dage lang faste, der handlede om indadvendthed, afsavn, eftertanke og stilhed.

 

Forløbet giver eleverne kendskab til traditionerne omkring fastelavnsfestens larm og ballade og fastetidens indadvendte stilhed. Hvad gør ro og stilhed ved mennesket? Hvad er eftertanke egentlig for noget? Og hvor finder forskellige mennesker ro i dag?

 

Fastelavns-sansevandring - Hvordan dufter, smager, lyder og føles fastetiden?

Tilmeldte klasser inviteres på en sansevandring i en kirke i nærheden af skolen. Inspireret af teaterformen sensorisk teater bevæger eleverne sig gennem flæskedagene, hvide tirsdag, askeonsdag og 40 fastedage for til sidst at være fremme ved påsken. Hele sansevandringen veksler mellem aktivitet og ro. Varighed: 60 min.

 

 Tilmeldte lærer modtager:

 

  • Lærervejledning
  • Elevhæfter
  • Tilbud om en fastelavns-sansevandring


SYMF
Egensevej 15
5700 Svendborg
mail@symf.dk
tlf.+45 2480 6018